Den herrnhutiske vækkelse
Main Article Content
Abstract
Artiklen beskriver, hvordan den herrnhutiske vækkelse i 1700-tallet satte præg på Sønderjylland. Konkret var der vækkelse i Burkal fra 1725 til 1810. Der kan spores inspiration fra efterfølgerne af Johan Hus (1369-1414) i Bøhmen og Mæhren til Brødremenigheden, som udsprang af den pietistiske tradition. Herrnhutismen blev kaldt ”den glade pietisme”, fordi den havde fokus på Kristi blod og retfærdighed.
Den betydeligste skikkelse i herrnhutismen Grev Zinzendorf (1700-1760) blev uddannet hos pietisten Francke i Halle. Zinzendorf fik imidlertid alvorlige problemer med treenighedslæren. August Gottlieb Spangenberg bragte derfor i 1778 herrnhutismens troslære og salmebog i flugt med Den augsburgske Bekendelse.
I den sønderjyske egn var Burkal sogn et centrum for den herrnhutiske vækkelse, og fra 1745 til 1857 var der 9 af Brødremenighedens rejseprædikanter / emissærer bosiddende i Burkal. De arbejdede rundt i området, som dengang var et hertugdømme. En række forhold belyses i artiklen, bl.a. at man i hele Sønderjylland omtalte ”de Burkal- Hellige”. Den varige betydning af herrnhutismen i Sønderjylland blev dels forståelsen for lægmandvirksomhedens berettigelse og dels forståelsen for, at lægfolket gennem deres fællesskab kunne nå en åndelig modenhed.
Article Details
eMissio har ret til at udgive og distribuere artiklen og dele heraf; denne ret gælder så længe eMissio eksisterer. Forfatteren kan efterfølgende udgive artiklen i ethvert andet tidsskrift eller medie, men det betinges, at det i en sådan udgivelse anføres, at artiklen først er blevet udgivet af eMissio.