Kirkelig censur eller tekstnær kristendom?
Main Article Content
Abstract
Artiklen er et kritisk review af Kjeld Renato Lings’ Kirkelig Censur? Kærlighed, køn og seksualitet i Bibelen (2024). Lings’ hovedtese er, at bibeloversættelser systematisk har skjult eller forvansket centrale hebraiske og græske udtryk vedrørende kærlighed, køn og seksualitet, og at kirkelig tradition dermed har præget forståelsen mere end selve grundteksterne. Bogen præsenterer tekstnære genlæsninger, hvor Lings især udfordrer de gængse oversættelser af nøgleudtryk som yādaʕ (“kende”), dāvaq (“holde sig til”) og bāśār eḥād (“ét kød”), samt argumenterer for, at flere bibeltekster vidner om homoerotiske relationer og en stigende inklusion af kønsdiversitet. Reviewet konkluderer imidlertid, at Lings’ argumentation hviler på to usikre søjler: en sproglig analyse, der bl.a. ignorerer eufemistiske brugsmønstre i hebraisk og aramaisk, og en hermeneutik, der løsriver normative tekster fra deres skabelsesteologiske kontekst. Artiklen viser, at Lings’ fremstilling ofte overser både filologiske data, bibelsk kontekst og interne bibelske fortolkningsprincipper, hvilket samlet set underminerer hans konklusion om en “censureret” bibelsk seksualetik.
Article Details
eMissio har ret til at udgive og distribuere artiklen og dele heraf; denne ret gælder så længe eMissio eksisterer. Forfatteren kan efterfølgende udgive artiklen i ethvert andet tidsskrift eller medie, men det betinges, at det i en sådan udgivelse anføres, at artiklen først er blevet udgivet af eMissio.